Modtaget fra Frivilligcenteret:

Vi har arrangeret en række pop-up værksteder rundt i kommunen, hvor vi gerne vil i kontakt med borgere, der kunne have en god idé til nye lokale aktiviteter og fællesskaber. Vi er en gruppe repræsenteret ved Kommunen, Frivilligcentret og Folkeoplysningsudvalget, der står sammen om en Handleplan for Frivillighed og Medborgerskab.

Torsdag den 1. november kommer vi i Barakken fra kl. 19.00-20.30. Her kunne vi jo rigtig godt tænke os, at der dukkede nogle Taarbæk borgere op og tager en snak med os. Gerne om nuværende aktiviteter, som kunne trænge til et skub eller udvikling eller også bare med en nysgerrighed overfor muligheden for samarbejder med andre foreninger og typer af frivillige. Vi ved eksempelvis meget lidt om alle jeres aktiviteter, og kunne rigtig godt tænke os at høre om dem. Det er jo også en måde at få idéer på.

Folder vedr. arrangementet

Venlig hilsen
Jette Vestergaard
Frivilligkonsulent